Haslevit snuppet for spritkørsel i Næstved
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2014/10/politi.jpg)
Haslev: En 51-årig mand fra Haslev blev sent onsdag aften kortvarigt anholdt og sigtet for spirituskørsel i Næstved
Onsdag den 29. oktober klokken 23.08 fik politiet en anmeldelse fra en taxa, der kørte bag ved en bil, som slingrede af sted, med en mand bag rattet, ad Køgevej mod Næstved.
Taxachaufføren fulgte efter bilen, og ved sygehuset i Næstved standsede bilen, og en mand steg ud, som tilsyneladende havde svært ved at holde balancen.
Efter et øjeblik kørte bilen fra stedet igen, men blev standset af politiet i Ringstedgade. Føreren var nu en kvinde, men manden, der tidligere havde kørt, sad ved siden af.
Det var en 51-årig mand fra Haslev, og en alkometertest viste, at han havde en promille, der var en del højere end det tilladte. Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Kommentarer