Haslev

Haslevit udgiver morsom bog om hunde

anne_egede

Haslev: Forfatteren Anne Egedes nyeste bog “Godbidder for hundevenner” er fyldt med morsomme hundehistorier

Fredag den 14. november udgiver Haslev-forfatteren, Anne Egede sin nyeste bog “Godbidder for hundevenner”. Anne Egede skriver underholdende og finurligt om skægge oplevelser med sine hunde og sine to-benede hundevenner. Bogen er fyldt livsglæde og latter, som alle der holder af hunde, vil kunne fornøje sig over.

Anne Egede træner og arbejder med hunde og har selv en større hundeflok. Hun har i omkring 20 år skrevet faglige artikler om hunde. Emnerne spænder vist lige fra hundeavl og opdræt, genetik i relation til hundeavl, førstehjælp til hunde med mere til jagtrelaterede emner og schweisshundearbejde. Hun holder jævnligt foredrag i hundeklubber, jagtforeninger og i foreninger i det hele taget.

Anne Egede udgav i oktober 2011 bogen Herlige Hundeliv  hvor humoren er et gennemgående element. I august 2013 udkom bogen Muntre historier om jagt og jægere.

Godbidder for hundevenner kan allerede nu bestilles fra forlaget for 185 kroner plus porto i alt 230 kroner  – se mere på forfatterens hjemmeside

Bogen kan efter udgivelsen blandt andet købes i Dagli´Brugsen i Terslev samt i Haslev Bøger & Papir i Vestergade. Så koster den 248 kroner.

Kommentarer