Haslev

Haslevs KFUM spejdere til DM i Spejder

Haslev: Spejdere fra Peder Oxe gruppen i Haslev bruger weekenden på at hjælpe De Sorte Riddere med at redde Det Hellige Krus

Opgaven er samtidig en del af konkurrencen om at vinde DM i Spejder, og gruppen fra Peder Oxe i Haslev har derfor gennem de seneste to år øvet sig grundigt på knob, rafter, reb, koder, signalering og snigning.

Det er 85. år i træk at Peder Oxe har spejdere med i konkurrencen om at finde Danmarks bedste patrulje.

Spejderløb er altid bygget op om en spændende historie, så denne gang skal spejderne dyste om, hvem der er bedst til at hjælpe ”De Sorte Riddere” med at flytte ”Det Hellige Krus” til et sikkert sted, hvor ”Judas efterkommere” ikke kan finde det. Kruset befinder sig i én af 21 ens kasser for at forvirre tyvene.

Men for at skabe denne forvirring, skal De Sorte Riddere have hjælp. Det kræver mange mennesker, så de har opsøgt en gammel ven, Peter Svupstik, som har lovet at finde Danmarks bedste patruljer til at udføre opgaven med at flytte dem.

Blandt dem er altså KFUM Peder Oxe spejderne fra Haslev.

Dette giver anledning til 1. og 2. del af DM I Spejder 2012

Kommentarer