Haslev

Haslev´s serie 1-hold alene i spidsen efter endnu en sejr

Fodbold: Haslevs tophold havde ingen slinger i valsen, da de lørdag eftermiddag var på besøg hos B.73 i Slagelse.

Efter en føring på 2-0 ved halvleg så kørte Haslev kampen hjem i anden halvleg og vandt opgøret med 3-1. Dermed ligger Haslev nu alene i spidsen af rækken med 31. point, inden den sidste kamp i sæsonen.

Haslev kom tidligt foran i opgøret, da kommunikationen ikke helt stemte i hjemmeholdets forsvar. De udnyttede Haslev til at bringe sig foran allerede efter få minutter. Et lige opgør herefter, indtil Haslev inden pausen udnyttede et indlæg til at bringe sig foran med 2-0. Inden scoringen havde B. 73 et par gode tilbud. Men det bliver flot afværget i Haslevs forsvar og Haslev bevarer føringen til pausen.

B. 73 forsøgte fra starten af anden halvleg at gå helt frem i angrebet, men Haslev kommer bedst igang og har flere tilbud til at øge føringen.

Efter 62. minutter bliver kampen så afgjort, da Haslev bringer sig foran med 3-0. Her kommer Haslev flot igennem hjemmeholdets forsvar til målet til 3-0. Det afgjorde kampen.

B. 73 pressede på i de sidste minutter og det gav udbytte, da de fik reduceret til 1-3. Men tættere på kom hjemmeholdet ikke. Dermed fik Haslev sin tiende sejr i dette efterår.

Haslev topper rækken med 31 point. Det er tre mere end Sorø Freja, der har spillet færdigt i dette efterår. Haslev mangler en kamp mod Roskilde KFUM BK, der ligger treer i rækken med kun 11 kampe. Roskilde spiller så allerede i den kommende weekend, hvorefter de skal til Haslev på sidste spilledag den 19. november. Så det kan blive et ganske interessant topopgør.

jgn.

Kommentarer