Haslev

HAT opfører børneteater i vinterferien

bjergtroldens_ringlepind_1

Haslev: Haslev Amatør Teater opfører børneteaterforestillingen Bjergtroldens Ringlepind i skolernes vinterferie

Torsdag den 13 februar og fredag den 14 februar opfører Haslev Amatør Teater, HAT, børneteaterforestillingen Bjergtroldens Ringlepind

Eventyrkomedien er skrevet af den lokale børnebogsforfatter Else Lefmann, der i øvrigt selv er med på scenen. Den egner sig især for de 5 til 8-årige. Børnene er i vid udstrækning medvirkende i stykket, idet de skal hjælpe skuespillerne i ”farlige” situationer, med gode idéer og vigtige oplysninger.

Der er lagt op til en hyggelig stund i vinterferien for de små, med forældre/bedsteforældre. Efter forestillingen er der mulighed for at hilse på skuespillerne og stille spørgsmål, ligeledes kan kulisserne studeres nærmere. Som afslutning får alle børn en juice og lidt slik, med hjem.

Læs også: HAT opfører Bjergtroldens Ringlepind

Hele herligheden varer cirka 1 times tid.

Kan man ikke nå at se forestillingen i vinterferien, er der også mulighed for at se den, torsdag den 20. og fredag den 21. februar klokken 10.00, hvor der spilles samme sted. Disse to forestillinger er specielt rettet til institutioner og skoleklasser, men alle er velkommen.

Billetsalget er startet og billetter kan nu forudbestilles, enten på telefon 4156 0852. Eller på HAT´s hjemmeside www.haslevamatorteater.dk.

Endelig kan man også købe billetter ved indgangen med risiko for, at der kan være udsolgt.

Haslev Amatør Teater, opfører Bjergtroldens Ringlepind torsdag den 13 februar og fredag den 14 februar klokken 14.00.

Kommentarer