Haveaffaldsplads ved Karise endeligt vedtaget
Faxe Byråd har vedtaget et forslag fra det fælleskommunale affaldsselskab AffaldPlus om at placere en haveaffaldsplads på Dalbyvej ved Karise.
Affaldplus har i længere tid ønsket at etablere en døgnåben haveaffaldsplads i nærheden af Karise. Flere placeringer har været på tale, men de er blevet opgivet af trafikmæssige årsager. Men der er nu opnået enighed om en placering ved T-krydset Dalbyvej/Dalbyvej.
Det er vurderet at haveaffaldspladsens påvirkning af de landskabelige forhold vil kunne begrænses med en samlet randbeplantning.
Området ligger i landzonen og er i Faxe Kommuneplan 2013 udpeget som friluftsområde og særligt værdifuldt landbrugsområde. Arealet er i dag dyrket mark. For at lovliggøre placeringen af den nye haveaffaldsplads, har byrådet vedtaget en lokalplan nummer 200-24 med tilhørende kommuneplantillæg nummer 12, for en haveaffaldsplads.
Begge planer er offentliggjort på kommunens hjemmeside og kan også læses i en trykt udgave på bibliotekerne og i borgerservicecentrene.
Man kan downloade kommuneplantillæg nummer 12 og den nye lokalplan fra kommunens hjemmeside. (pdf-filer)
Kommentarer