Karise

Havenetværks-gruppe i Faxe kommune starter mandag

Se billedserie

Foråret er kommet, planterne er vågnet derude og det ’kribler’ i de lokale havefolk, der nu starter en ’Økologisk Havenetværks-gruppe’ i Faxe kommune.

Mandag den 24. april starter der en ’Økologisk Havenetværks-gruppe’ op i Faxe kommune.

Deltagerne i gruppen besøger nogle af hinandens haver, taler om dyrkning, udveksler erfaringer og gode råd, bytter planter med mere. Gruppen tager også på udflugter til interessante steder og hører oplæg om planter. Gode ideer og kontakter er meget velkomne.

Det første møde holdes mandag den 24. april klokken 19.00 hos Lene Mundus, der er gruppens kontaktperson, på Kulagervej 29 i Store Linde ved Karise.

Man kan tilmelde sig på e-mail til: lenemundus@hotmail.dk eller på telefon 2452 8052 og marianne@baekvang.net eller telefon 2941 5662.

Deltagelse er gratis. Alle der har lyst til at være med er velkomne.

 

Kommentarer