Havmiljøøvelse i Faxe Bugt 6. og 7. marts
Faxe Ladeplads: Søværnets miljøskibe deltager sammen med andre aktører i en øvelse i Faxe Bugt den 6. og 7. marts
Hvis man undres over en helikopter eller to mere end normalt, ekstra mange politibiler eller tunge beredskabsvogne i området omkring Feddet og Præstø Fjord den 6. og 7. marts, så behøver man ikke at blive bekymret. Det er blot en såkaldt havmiljøsamarbejdsøvelse, der holdes disse dage.
Havmiljøøvelsen holdes for at afprøve og teste samarbejdet mellem politi, redningsberedskab, beredskabsstyrelsen og søværnet i situationer med forurening af havmiljøet eller de kystnære områder.
Fra søværnet deltager miljøskibene Gunnar Seidenfaden, Marie Miljø, Miljø 103, SOKs Operationscenter og patruljefartøjet Havfruen, mens Marinehjemmeværnet deltager med to fartøjer.
Fra land deltager Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi, Redningsberedskab fra Næstved Kommune, Beredskabsstyrelsens center i Næstved og Naturstyrelsen.
Kommentarer