Sikkerhedsstyrelsen har godkendt Energinet.dk’s anmodning om ekspropriation af de berørte arealer på den første kabelstrækning fra Rødvig til Bjæverskov.

Bygningen af havvindmølleparken Kriegers Flak betyder at der skal lægges i alt omkring 100 kilometer nye elkabler tværs op gennem Sjælland, fra Rødvig over Bjæverskov til Ishøj og videre til Hovegård i Nordsjælland.

For at kunne grave kablerne ned skal statens energiselskab Energinet.dk først indgå aftaler med de cirka 200 berørte lodsejere. Det skriver Dagbladet.

Men 44 lodsejere, der ejer tilsammen 49 ejendomme på strækningen, har afvist at indgå en aftale, fordi de er utilfredse med erstatningen og vilkårene. Energinet.dk vil ikke fravige ‘gæste-princippet’, som kan blive så dyr en fornøjelse for lodsejerne, at de mister deres ejendom.

Læs også: Kriegers Flak kan blive dyrt for lodsejere

Gefion fraråder landmændene at indgå en aftale

Formand for landboforeningen Gefion, Torben Hansen, fraråder landmændene at acceptere aftalen med Energinet.dk.

– Energinet.dk er i gang med at true folk til at skrive under. Jeg opfordrer stadig lodsejerne til, hvis de kan holde til det psykisk, at lade være med at skrive under. Som lodsejer vil jeg hellere tage kampen om en ekspropriation end bare at lægge mig fladt ned og blive kørt over, siger Torben Hansen.

Masse-ekspropriation

Energinet.dk skal have gravet de 100 kilometer kabler ned inden 31. december 2018. Derfor vil Energinet.dk nu foretage en masse-ekspropriation op gennem Sjælland. Det skriver Dagbladet.

– Nu har vi indset, at vi ikke kommer længere ad forhandlingens vej. Af hensyn til tidsplanen er næste skridt ekspropriation, hvis vi skal nå at tvinge os vej igennem området, siger projektleder Jens Christian Hygebjerg fra Energinet.dk til Dagbladet.

Når der gennemføres en ekspropriation betyder det at en offentlig myndighed, overtager privat ejendom. Ekspropriation tages eksempelvis i brug, når staten ønsker at føre en motorvej igennem et område, eller når kommunerne ønsker at sikre drikkevandsressourcer.

Som regel forhandles der en frivillig opkøbsaftale med ejeren, men kan der ikke findes en fælles aftale og findes overtagelsen vigtig for almenvellet, kan ejerskiftet også ske mod ejerens vilje.

En såkaldt ekspropriations-kommission skal nu tage stilling til de første sager.