Faxe Ladeplads

Havnens Dag

Havnens dag:  Faxe Ladeplads Lystbådehavn lørdag den 9. juni kl. 10 – 16.00

Havnens Dag i Faxe Ladeplads Lystbådehavn er fyldt med gratis oplevelser på vandet og på havnen for hele familien

Faxe Ladeplads Lystbådehavn er blot én ud af 100 danske lystbådehavne, der lørdag d. 9. juni inviterer lokalbefolkningen til Havnens Dag.

Det er projekt Vild med Vand, der sammen med havnene står bag mærkedagen, hvor alle kan opleve og teste et hav af aktiviteter både til lands og til vands.

Lystbådehavnen er et naturligt samlingspunkt for byen, og målet er at inspirere alle – unge som gamle – til at benytte de fantastiske muligheder, som havnen rummer. Hvem bliver fx ikke lykkelig af lidt sol i kinderne og lyden af bølgeskvulp mod bolværket?

På lystbådehavnen kan du finde både ro og fællesskab, og derfor er det et unikt åndehul og stolt vartegn for de byer, der er så heldige at have en havn.

Borgmester Ole Vive åbner dagen

Kl. 10.00 åbner Borgmester Ole Vive og bestyrelsesmedlem i Lystbådehavnen, Gert Bøyesen, for Havnens dag!

Især vil Havnens dag gerne fremhæve ”det levende hav” – Båden ”Anton” ankommer og spændende sager ombord – gå på deres hjemmeside www.levendehav.dk hvis I vil gå lidt i dybden med denne aktivitet!

Læs mere her 

 

Kommentarer