Helene Højmose fra Dalby udstiller i Haslev
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/11/helene_hoejmose_dalby.jpg)
Haslev: Helene Højmose fra Dalby udstiller billeder i acryl og fedtfarve på Haslev Bibliotek resten af november måned
Folkeskolelærer Helene Højmose bor i Dalby og arbejder på Højelse Skole i Køge Kommune, hvor hun primært underviser i billedkunst, Natur&Teknik og musik.
Helene Højmose blev først i 1971 i Tanzania, hvor hun sammenlagt har boet i 10 år.
– Kunst og musik har fyldt mit liv med undren og glæde, hvor stærke farver, mennesker og natur har været centrum, fortæller Helene Højmose, og fortsætter:
– Da jeg var i praktik i 1989, hos Poul Johansen, Ikast, blev jeg bekræftet i at lave figurative billeder med enkle streger. I 1990’erne udstillede jeg på ABC ved Fynshav. Jeg havde også en enkelt udstilling i Fotogalleriet i Haslev i den periode.
– De seneste 4 år har jeg tegnet croquis. Ved croqisfestivallerne 2009 og 2010 er flere af mine værker kommet med på de censurerede udstillinger i Borup Kulturhus. I 2012 vandt en af mine croquis tegninger en plads i ARTSTRA galleri, København K.
– Siden januar 2012 har jeg lavet blandede udstillinger hos Dalby Smørrebrød, afslutter hun.
Udstillingen af Helene Højmoses billeder kan ses på Haslev Bibliotek frem til fredag den 30. november.
Kommentarer