Dalby

Helligtrekongerfest i Dalby søndag

sdr_dalby_kirke

Dalby: Traditionen tro holder Danmission i samarbejde med Dalby Kirke Helligtrekongerfest i Dalby første søndag efter nytår.

Søndag den 4. januar klokken 14 er der gudstjeneste i Dalby kirke, hvor det er kirkens præst, Kim T Vinberg, der prædiker.

Bagefter samles man i Dalby Menighedshus , hvor der er kaffebord og bortlodning til fordel for Danmissions arbejde.

Her taler Mette Bjerregaard fra Roskilde om mange års engagement i Danmissions tjeneste. Årets ildsjæl, blev hun kaldt, da hun på Danmissions årsmøde i efteråret blev hædret for sin utrættelige indsats som frivillig i Danmissions Genbrug i Roskilde.

Hun er uddannet lærer og har været missionær i Tanzania i 70erne. Senere blev hun ansat som informationsmedarbejder i Det Danske Missionsselskab, der nu er en del af Danmissioion. Hun kender til fulde de behov, som fattige og udsatte mennesker rundt i verden har, og det er jo blandt andet det overskuddet fra genbrugsbutikkerne støtter. I 2013 bidrog Danmissions genbrugsbutikker med næsten 24 millioner kroner, hvilket er to millioner kroner mere end året forud. Danmissions samlede indtægter var sidste år på 74 millioner kr.

Alle er hjerteligt velkomne til denne afslutning på julen, hvor også juletræet tændes for sidste gang.

Kommentarer