En helt særlig karavane kommer til Haslev

Som en del af Børnenes U-landskalender 2017 får skoler over hele landet de næste uger besøg af JuleKaravanen.
Mandag den 11. december kommer JuleKaravanen til Vestskolen i Haslev. Den består af unge frivillige, som har været i årets projektland Burkina Faso og kommer ud på skolerne for at give danske børn en fornemmelse af hverdagen for børn i Burkina Faso.
Der er lagt op til et fint arrangement med mange sjove oplæg, lege og andre aktiviteter for børnene – alt sammen med det formål at skabe engagement og vække deres interesse for børn i andre dele af verden.
Kommentarer