Henrik Brandt ny formand for bestyrelsen i ROCKWOOL
Royal Unibrews Henrik Brandt afløser Bjørn Høi Jensen som bestyrelsesformand for Rockwool.
Formanden for bestyrelsen i ROCKWOOL International A/S, Bjørn Høi Jensen, genopstiller ikke på den ordinære generalforsamling til april. Bestyrelsen vil i stedet foreslå at generalforsamlingen vælger Henrik Brandt som ny formand for bestyrelsen. Henrik Brandt har været administrerende direktør for Royal Unibrew A/S siden november 2008.
– Bestyrelsen er overbevist om, at udnævnelsen af Henrik Brandt vil sikre kontinuitet i ledelsen af bestyrelsen og vejledning af koncernledelsen samt sikre videreførelsen af strategien, bekræfter Carsten Bjerg, første næstformand.
Læs også: Topchefen i Royal Unibrew forlader bryggeriet
Henrik Brandt er dansk statsborger, 61 år, cand.merc. og har en MBA fra Stanford University, Californien. Han har omfattende international erfaring fra flere ledende stillinger i store virksomheder og varetager aktivt bestyrelsesposter for en lang række virksomheder.
Bjørn Høi Jensen overtog posten som bestyrelsesformand for ROCKWOOL i april 2014.
Kommentarer