Henrik Christensen: Svar til Kenneth T. Knudsen

Læserbrev: Kenneth T. Knudsen roser byrådets politikere for at være kommet ud af flyverskjulet i forbindelse med debatten om den nye skolestruktur
Jeg takker for rosen, dog er den lige så fejlplaceret, som resten af Knudsens kritik af Socialdemokraterne og Venstre. Den nye skolestruktur medfører ikke “pendler-folkeskoleelever”, “smadrer folkeskolen tilbage til stenalderen” og ej heller rammes lokalsamfundene hårdt.
Der er tale om, at der samlet i hele vores kommune er mellem 30 og fyrre elever, der flyttes eller begynder på en anden skole, end de forventede! Samlet set er der prioriteret flere ressourcer til folkeskolen i budgettet for 2012, og mit håb er, at det vil lykkes at få hævet niveauet yderligere i forbindelse med budgettet for 2013.
Afslutningsvis bliver jeg nødt til, lidt polemisk måske, at spørge Kenneth T. Knudsen (fra Dialoglisten), om han selv oplever, at hans debatform er åbnende eller lukkende for en konstruktiv dialog?
Skrevet af Henrik Christensen, Formand for Uddannelsesudvalget
Kommentarer