Henrik Christensen trækker sig fra kommunalpolitik

Haslev: Tidligere borgmester i Haslev Henrik Christensen genopstiller heller ikke til kommunalvalget i november
I fredags udsendte Venstres spidskandidat Lars Juul Andersen en pressemeddelelse hvor han trak sig som partietes borgmesterkandidat.
Læs også: Venstre har mistet deres borgmesterkandidat
I dag har den tidligere borgmester i Haslev, Henrik Christensen, trukket sig fra kommunalpolitik efter 16 år. Han meddelte allerede i oktober 2012 at han trak sig som spidskandidat, men at han fortsat stillede op for Venstre ved det næste kommunevalg.
Henrik Christen skriver i pressemeddlelelsen:
– I efteråret 2012 gik jeg på kommunalpolitisk nedtrapning ved at orientere Venstres formand Klaus Holdorf-Jespersen om, at jeg ikke stod til rådighed som spidskandidat ved valget til november 2013. Jeg har nu orienteret Klaus og mine medkandidater om, at jeg trækker mit kandidatur til kommunalvalget.
– Min beslutning om ikke at stille op blev reelt truffet i sommerferien, hvor der i sagens natur er bedre tid til at reflektere over tilværelsen. Tiden er for mig kommet til at prioritere og leve anderledes. Der skal være mindre ”hurtigst muligt fra A til B” og ”undskyld jeg er lidt forsinket”. Til gengæld skal der gives mere plads til familien, ligesom efteruddannelse og motion skal bringes ind som elementer i hverdagen, fortæller Henrik Christensen, og fortsætter:
– Med Lars Juul Andersens farvel til kommunalpolitik i sidste uge, må mit farvel komme nu! Det giver Venstre i Faxe mulighed for at få en frisk begyndelse ved valget til november, og det giver Venstres mange gode kandidater de bedste muligheder for at finde deres plads i byrådet og i en ny Venstre-gruppe.
– Jeg har været en del af det politiske liv i både Haslev kommune og Faxe kommune igennem de seneste 16 år – jeg har, mener jeg selv, taget min tørn og kan med ren samvittighed give depechen videre, fortsætter Henrik Christensen og afslutter:
– Jeg ønsker alle kandidater en rigtig god valgkamp.
Venstre’s lokale partiforening i Faxe Kommune står således overfor nogle store udfordringer her kort før kommunalvalget, der finder sted tirsdag den 19. november.
Kommentarer