Henrik Drent udstiller på Faxe Sundhedscenter

henrik_drent

Faxe: Henrik Drent er ”Månedens kunstner” til mandag den 22. december på Faxe Sundhedscenter

Henrik Drent, der er født i 1954 og uddannet grafiker/illustrator. Han bor i Faxe Ladeplads hvor han er et aktivt medlem af Åbne Atelierdøre, Stevns/Faxe.

– Min billedkunst er præget af stor spændevidde. Smukke, drømmeagtige akvareller, ekspressive malerier i olie eller acryl, naturalistiske landskabsmalerier med et kraftigt og til tider overraskende stænk af fantasi, skriver Henrik om sin kunst og han fortsætter:

– En del af billederne er med motiver, hentet fra mit lokale bagland. Naturen og lyset på Sydsjælland giver mange smukke og spændende indtryk og navnlig akvarellen er en dejlig måde, at gengive den enestående natur på.

– Jeg forsøger til stadighed, at finde nye udfordringer i mine malerier, uden det hverken bliver for abstrakt eller fotografisk korrekt, afslutter Henrik.

Henriks billeder kan ses i forhallen på Faxe Sundhedscenter, på hverdage mellem klokken 8.00 – 17.00.

Aftale om rundvisning og mere specifik orientering om billederne aftales direkte med Henrik Drent.

Henrik Drent udstiller på Faxe Sundhedscenter fra mandag den 3. november til mandag den 22. december

Kommentarer