Tystrup

Henter vand til slukningen i søen ved Blåbæk Mølle

Tystrup: Brandvæsnet har lagt cirka 3 kilometer vandslanger fra genbrugspladsen til søen ved Blåbæk Mølle.

Lørdag den 11. juni om eftermiddagen udbrød der brand i noget pap og plastic, på genbrugspladsen i Faxe cirka 100 meter fra fredagens brand.

Lørdag den 11. juni klokken 15:48 lød alarmen på Midt- og Sydsjællands Brand & Redning på brandstationen på Rosenkildevej i Faxe. Meldingen lød ligesom fredag på brand i affaldssoplag i det fri på genbrugspladsen i Tystrup ved Faxe.

Midt- og Sydsjællands Brand og Redning i Faxe rekvirerede hurtigt assistance fra Haslev, Vordingborg, Præstø, Næstved og Store Heddinge.

– Vi har fået hjælp fra seks andre brandstationer, så der er nu omkring 50 mand på stedet. Vi forventer ikke, at vi får brug for yderligere forstærkning, fortæller Carsten Hansen, vagtcentralssupervisor ved Midt- og Sydsjællands Brand og Redning, til EkstraBladet.

For at imødegå fredagens udfordringer med at skaffe vand nok til slukningen, er der blevet lagt cirka 3 kilometer vandslanger til søen ved Blåbæk Mølle.

– Vi pumper vand fra Blåbæk Mølle via en 3km lang slangevej. Slangevejen blev afbrudt kortvarigt i 7 minutter hvor vi lige kunne holde branden nede ned med 22.000 liter vand fra tankvogne fortæller ISL Peter Liebst Rasmussen til MSBR. Og han fortsætter:

– Vandspejlet fra søen har sænket sig 10 cm siden vi startede med at suge an. Så vandforbruget er stadigvæk enormt grundet den store strålevarme, slutter Peter Liebst Rasmussen.

Der har været folk på natten igennem.

Årsagen til de to brand kendes endnu ikke.

Foto: Martin Bob Sørensen, Stationsleder Haslev.

Kommentarer