Herlig Hawaii stemning på Club50 natten til lørdag
Haslev: De unge mennesker er igen kommet tilbage fra sommerferien og det valgte Club50 at fejre med en rigtig Hawaii-fest og det var en kæmpe succes.
Nattelivet i Haslev har igennem den seneste måneds tid været præget af at de lokale unge mennesker har holdt sommerferie og været ude at rejse, men fredag aften og natten til lørdag var rigtig mange af de unge mennesker tilbage i Haslev igen og det valgte Christina Rosenmejer fra Club50 at fejre med en helt fantastisk Hawaii-fest med alt hvad dertil hører.
Fra man åbnede døren til selve discotekslokalet på Club50 klokken 23 og hele natten igennem var der gang i dansegulvet og i baren kunne man i anledning af Hawaii-festen købe en perlerække af flotte, farverige og festlig pyntede drinks og de første 50 gæster kom gratis ind når de var iklædt hawaii inspireret festtøj.
Christina Rosenmejer fra Club50 kunne tidlig lørdag morgen fortælle Faxe.nu at det havde været en herlig Hawaii-fest og at det samtidig var startskuddet på at man nu holder åbent i det store discotek hver fredag.
Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu
Kommentarer