Hidtil bedste årsresultat fra Danish Agro
Karise: International vækst og lokal forankring bag hidtil bedste årsresultat i Danish Agro koncernen.
Med realiseringen af det hidtil bedste årsresultat har 2015 været et succesrigt år for Danish Agro koncernen.
– Vi er lykkedes med mange aktiviteter, der nu og fremadrettet vil være med til at skabe de bedst mulige betingelser for øget værditilvækst hos de landmænd, der handler med os, skriver Danish Agro i en pressemeddelelse.
Danish Agro koncernen realiserede i 2015 et resultat før skat på 603 millioner kroner. Det er koncernens hidtil bedste resultat, og det ligger 53 millioner kroner højere end resultatet i 2014 – en forbedring på 10 procent. Resultatet før skat forrenter primo egenkapitalen med 19 procent.
Omsætningen i 2015 var på 28,5 milliarder kroner mod milliarder kroner i 2014, hvilket er en vækst på 18 procent. Væksten skyldes primært den øgede omsætning fra tyske Ceravis AG, som er konsolideret ind i årets sidste syv måneder.
Efter skat realiserede Danish Agro koncernen et overskud på millioner kroner hvilket forrenter egenkapitalen primo med 15 procent. Koncernens egenkapital er øget med 969 millioner kroner fra 3.169 mio. kr. til 4.138 mio. kr. Koncernens soliditet udgør 30 procent svarende til sidste års niveau. At soliditeten ikke er øget relateres alene til opkøbet af Ceravis AG, der har været med til at øge den samlede koncerns balancesum.
Koncernchef i Danish Agro, Christian Junker, er yderst tilfreds med det forløbne år:
– I 2015 har Danish Agro deltaget aktivt i den fortsatte konsolidering af den internationale grovvarebranche samtidig med, at vi har nået alle de finansielle mål, vi satte os for. Vi står i det hele taget i en fornuftig økonomisk position, så vi fremadrettet kan blive en endnu bedre samarbejdspartner til de landmænd, vi handler med, siger Christian Junker og fortsætter:
– I en svær tid for mange landmænd, har vi et stort fokus på, at skabe værdi for landmanden i hverdagen. Vi har fokus på specialisering og viden, så vi kan bidrage med de nyeste og bedste løsninger. Årets grovvareinvesteringer i Tyskland og Sverige er derudover et middel til, at vi fortsat kan tilbyde kvalitetsprodukter til konkurrencedygtige priser, siger Christian Junker og fortsætter:
– Det er vigtigt her at understrege, at vækst for Danish Agro ikke er et mål i sig selv. Væksten er midlet til at kunne opretholde en sund forretning i en indtjeningsmæssig presset branche, da størrelse blandt andet sikrer indkøbsstyrke og bedre betingelser ved forhandling med leverandører. Fokus i 2016 vil blive på konsolidering af de eksisterende aktiviteter i koncernen, siger Christian Junker.
Koncernen vil i 2016 fokusere på at integrere de nytilkøbte forretninger i Tyskland og Sverige og få trukket maksimale synergier ud af koncernens mangeartede aktiviteter.
Kommentarer