Haslev

Historien ruller sig ud på kommunens biblioteker

Sammen med blandt andre DR, Slots- og Kulturstyrelsen og museer og andre folkebiblioteker, sætter Faxe Kommunes Biblioteker fokus på Historien om Danmark.

Det sker i det nationale temasamarbejde, der gennem events, udstillinger, tv-udsendelser og meget mere, fortæller om Danmarkshistorien fra stenalderen og frem til i dag. Første runde, der ligger her i foråret, handler om tiden indtil den sene middelalder år 1535, og der er specielt mange arrangementer i ugerne 16 og 17.

Se historien med Virtual Reality briller

På Faxe Kommunes Biblioteker kan man i de uger blandt andet se udstillinger og opleve historiske begivenheder gennem Virtual Reality briller.

– Vi har købt to par VR briller, og med dem på kan man prøve en af de 8 VR film, som DR har produceret netop til formålet. Det er en meget stærk og sanselig totaloplevelse, man får, gennem de her VR briller – det føles akkurat som at være der selv!, fortæller bibliotekar Annette Vestergaard

Brillerne kan prøves i bibliotekerne betjente åbningstid, men desværre nok først fra engang i næste uge, da produktionen af filmene er blevet forsinket.

3 historiske foredrag

Derudover byder bibliotekerne blandt meget andet på  historiequiz for børnene med flotte præmier og  ikke mindre end 3 fantastiske foredrag.

Onsdag den 19. april klokken 17 fortæller Jesper Milán fra Østsjællands Museum om Faxe kalkbruds historie. Det foregår på Haslev Bibliotek.

Læs også: Foredrag om Faxe Kalkbrud i Haslev onsdag aften

Tirsdag den 25. april klokken 17 kommer den sprudlende Kåre Johannesen og fortæller om vikingetiden i Rollosalen på biblioteket i Faxe.

Læs også: Kåre Johannesen fortæller om Vikingetiden i Faxe tirsdag

Torsdag den 27. april er det Jens Thøsing, der fortæller om Liv og død i middelalderen.

Alle tre foredrag foregår klokken 17 med mulighed for på forhånd at bestille lækker sandwich for 20 kroner.

Man kan læse mere på www.faxebibliotek.dk, eller hente en folder om ugernes tilbud på biblioteket i Faxe eller Haslev.

Kommentarer