Hjælp politiet med at finde 90-årige Poul Vang Nielsen
Faxe Ladeplads: Både politi og en helikopter fra Søværnets Operative Kommando har hele aftenen og natten forgæves ledt efter Poul Vang Nielsen på 90 år, og beder nu offentligheden om hjælp.
Både politi og en helikopter fra Søværnets Operative Kommando har hele aftenen og natten ledt efter den 90-årige Poul Vang Nielsen, der i aftes forsvandt fra sit hjem ved Orup syd for Faxe. Det er ikke lykkedes at finde den gamle mand endnu. Politiet beder nu offentligheden om hjælp.
– Kig i carporte, garager og udhuse. Den 90-årige kan jo have søgt ly for blæst og kulde i løbet af natten, siger vagtchef Søren Østervig fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Poul Vang Nielsen er slank og 172-175 cm høj. Han har sparsomt, gråt hår og briller. Han er iført sort hue, grøn frakke, brune fløjlsbukser og slidte sko. Og så bærer han hvide handsker. Han har formentlig en sort skuldertaske i læder med.
Se video fra politiets eftersøgning med helikopter ved Troldhøje.
Kommentarer