Haslev

Kursus i udfyldelse af ansøgningsskemaer

Faxe Kommune: Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice vil gerne hjælpe de lokale foreninger med at søge om tilskud

Tirsdag den 20. marts kan de lokale foreningers nye kasserer/formænd eller den/de personer i foreningen, der udfylder ansøgninger om tilskud, få gode råd og vejledning på et kort kursus der afholdes af Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice.

Kulturchefen og medarbejderne vil være parate til at svare på spørgsmål og hjælpe med at udfylde ansøgningsskemaer.

Fra kl. 17.30 – 18.30 vil der være en samlet information og fra kl. 18.30 – 19.30 vil der være mulighed for individuelle samtaler og hjælp.

Tilmelding bedes ske senest den 1. marts 2012 på e-mail kulturogfritid@faxekommune.dk eller på tlf. nr. 56 20 37 31.

Kurset foregår tirsdag den 20. marts 2012, kl. 17.30 – 19.30.

 

Kommentarer