Hjerteforeningen tilbyder hjerterigtig motion

hjertemotion

Faxe Kommune: Hjerteforeningens Lokalkomité i Faxe tilbyder hjertepatienter at deltage i et længere hjerterigtigt motionsforløb.

Torsdag den 3. september klokken 17 starter Hjerteforeningens Lokalkomité i Faxe et længere varende  motionshold for hjertepatienter.

– Vil du gøre noget godt for dit hjerte og forbedre din sundhed og livskvalitet?, spørger Hjerteforeningen i invitationen og fortsætter:

– Nu har du mulighed for at lave hjerterigtig motion i trygge rammer sammen med andre hjertepatienter. Undervisningen er i hænderne på en faglig kompetent instruktør, der sikrer en optimal træning for dig.

Hjerteholdene træner hver uge i alt 32 gange. 16 gange i forårssemestret og 16 gange i efterårssemestret.

Der afholdes desuden Hjertecafé fire gange i forløbet – hyggeligt sam­vær med relevante faglige oplæg om måder at sikre det gode hverdagsliv som hjertepatient.

For at deltage i Hjertemotion, skal man være medlem af Hjerteforeningen og det er nødvendigt at tilmelde sig.

Hjertemotionen foregår torsdage klokken 17:00 på Faxe Sundhedscenter.

Man tilmelder dig ved at kontakte lokalkomitéen’s kontaktperson Niels Starbæk på telefon 61 42 85 67 eller e-mail starbaek@dalbynet.dk. Tilmeldingen foregår efter “først til mølle” princippet.

Deltagelse koster 150 kroner per måned og 500 kroner per semester.

Kommentarer