Haslev

Hjuler på jernhesten i Jernbanegade

Haslev: Kom og hep på cykelrytterne, der cykler til fordel for gode formål, i aften mellem 19 og 21 i Jernbanegade i Haslev

Mellem 19 og 21 i aften, vil syv hold, med fire på hver, hoppe op på spinning-cyklerne i teltet ved Dagbladet i Jernbanegade. De skal cykle så mange km som overhovedet muligt, for hver km de tilbagelægger betyder penge til Kræftens Bekæmpelse og Haslev Fodbold Club.

Målet er at indsamle 50.000 kroner til deling mellem Kræftens Bekæmpelse og Haslev Fodbold Club

Martin Ljunggreen på 34 år, der er medlem af den lokale afdeling af Kræftens Bekæmpelse, står bag arrangementet. Han bad Haslev Fodbold Club om hjælp til gennemførelsen, så de to foreninger deler arbejdet og dermed også pengene.

Deltagerne på holdene er bl.a. politikere og folk fra HFC, Haslev Cykelmotion, Faxe Brand og Redning, Ren Fysik samt LK Fitness.

Kommentarer