Højskoledag om USA i Spjellerup præstegård
Store Spjellerup: Smerup–Spjellerup menighedsråd inviterer til højskoledag om politik, kultur og musik samt fællesspisning.
Lørdag den 1. oktober fra klokken 13 inviterer Smerup–Spjellerup menighedsråd til en højskoledag med fællesspisning i Spjellerup præstegård: Temaet er USA hvor 2016 er et valgår.
Der er velkomst klokken 13. hvorefter kulturredaktør på Kristeligt Dagblad, Michael Bach Henriksen holder et oplæg med titlen ’Det afgørende kryds: Historien om et valg’. Derefter er der kaffepause.
Klokken 14.45 fortæller Torben Petersen om Sunstudierne i Tennesee, Carl Perkins, Elvis Presley, Johnny Cash med flere.
Efter en kort pause er der koncert ved Troels Busk-Jepsen med flere klokken 16.15.
Klokken 18.00 er der fællesspisning og højskoledagen afsluttes med en andagt klokken 19.00.
Pris inklusiv kaffe/te og kage og aftensmad 100 kroner. Vand, øl eller vin kan købes til maden.
Man skal tilmelde sig senest onsdag den 28. september på telefon 56710007 eller e-mail til tpe@km.dk.
Kommentarer