Højt humør trods vejret på Børn & Dyr 2016
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2016/07/boern_og_dyr_2016_5-620x380.jpg)
Haslev: Årets største børnedyrskue ’Børn & Dyr på Bregentved’ blev afviklet i weekenden på Piberhusfolden ved Bregentved Gods mellem Dalby og Haslev.
Vejet var ikke helt med, da der om lørdagen faldt en del regn over Piberhusfolden. Søndag blev vejret heldigvis noget bedre og solen skinnede fra en skyfri himmel.
Skuet fik besøg af TV Øst om lørdagen og de sendt et flot indslag samme aften. Kompagni StOR som mange måske kender fra Danmark har talent gæstede ligeledes dyrskuet lørdag og viste et flot show og Jesper fra Midgaard Event lavede krybdyrshow.
Samlet set besøgte 11.500 gæster det flotte arrangement, hvor over 250 børn udstillede deres kæledyr.
Begge dage var der stort showprogram og mange gratis aktiviteter på 4H legepladsen, hvor børnene for eksempel kunne grave guld og lave kæpheste. Derudover car der cirka 70 firmaudstillere og kræmmere og årets firmastand gik til MF Maskinservice v/Martin Foli.
Omkring 27 traktortrækkere dystede i den anden ende af pladsen og i den store ring var der søndag eftermiddag præmieoverrækkelse hvor alle børn fik en præmie med hjem.
De børn der havde scoret allerflest point i blandt andet viden, fremvisning og oppudsning blev præmieret med den fornemme Bregentvedpræmie.
Billeder og den endelige resultatliste vil blive lagt på hjemmesiden www.bornogdyr.dk så snart de ligger klar.
Flere end 550 frivillige har været involveret i det store arrangement, der lørdag blev åbnet af formand for Landboungdom Peter Kock, efter formanden for Børn & Dyr på Bregentved Jens Mortensen fra Faxe havde budt alle velkommen.
Det var 47. gang at Børn & Dy på Bregentved blev afviklet, og som det gamle mundheld lyder: Ses vi ikke før, ses vi på Bregentved – den 1. og 2. juli 2017.
Kommentarer