Hønsetoget kører de næste to søndage
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2015/07/veterantog_koege-620x316.jpg)
Haslev: De første ture på Lille Syd banen med Østsjællandske Jernbaneklubs veterantog var en stor succes
Søndag den 19. julivalgte rigtigte mange at køre en tur med Østsjællandske Jernbaneklub veterantog mellem Køge, Haslev og Næstved.
Veterantoget kører igen søndag den 26. juli og søndag den 2. august. Begge dage kører Hønsetoget to dobbeltture.
Læs også: Hønsetoget kører de næste tre søndage
Alt arbejde i forbindelse med køreturene varetages af klubbens medlemmer der tager gamle uniformer på, der passer til togets alder. Alle arbejder frivilligt og ulønnet.
Man kan købe lidt godt til halsen i form af øl, vand, slik eller en lille souvenir om bord på toget.
Turene køres så klubben kan indtjene et godt overskud, til vedligeholdelse og istandsættelse af de gamle tog, samt til opbygning at klubbens nye areal.
Turen foregår i et adstadigt tempo, der giver rig mulighed for at nyde det afvekslende landskab, eventuelt fra togets åbne endeperroner.
Der køres fra Køge klokken 10.04 og 13.04, Haslev klokken 10.33 og 13.33 med ankomst til Næstved klokken 10.54 og 13.54.
Der køres retur fra Næstved klokken 11.31 og 14.31, Haslev klokken 11.54 og 14.54 med ankomst til Køge klokken 12.22 og 15.22.
Man kan se hele køreplanen og læse mere på Østsjællandske Jernbaneklubs hjemmeside.
Da toget kører to gange er det muligt at tage det første tog ud og det sidste tog hjem. På begge ture er der mulighed for at stige på og af toget på alle stationerne. Man kan for eksempel vælge at stå af i Holme Olstrup og gå en tur i BonBonLand. Vil man kun noget af turen., bliver billet priserne afpasset dette.
En returbillet koster 95 kroner for en voksen og 60 kroner for et barn fra 4 år til og med 14 år. Børn på 3 år og derunder kører gratis med. Billetter betales kontant i toget. Man kan også købe enkeltbilleter.
Filmklip med veterantoget i Rødvig 13. maj 2012
Kommentarer