Høst- og jagtgudstjeneste i Terslev Kirke
Terslev: Terslev Kirke afholder en børnevenlig høst- og jagtgudstjeneste med efterfølgende frokost fra grillen – med fadøl til.
Søndag den 28. august klokken 10.30 er der en børnevenlig høst- og jagtgudstjeneste ved Bo Scharff i Terslev Kirke. Han vil blandt andet fortælle om Jesus, der gik på vandet for at komme ud til sine vener.
Bagefter er der frokost ’A-la-Terslev Kirke’ fra grillen. Tilbehøret er fra Dagli’Brugsen og fadøllet er fra Tønden i Haslev.
– Da vi skal sidde på halmballer udenfor, er det en god ide at tage tøj på der passer. Skulle det mod forventning styrte ned med regn, så går vi indenfor, lyder det i invitationen fra Terslev Kirke.
Kom og vær med til at pynte kirken. Medbring jeres høstede afgrøder og årstidens pynt.
Kirken håber, at både landmænd, jægere og andet godtfolk har lyst til at deltage i gudstjenesten.
Kommentarer