Høstgudstjeneste i Roholte Kirke søndag

Efter frokosten er der auktion over frugt og grønt med mere til fordel for Folkekirkens Nødhjælp.
Søndag den 17. september klokken 10.30 afholdes der en festlig høstgudstjeneste i Roholte Kirke. Her fejres høsten og alt det, vi har fået året igennem af livet ved at kirken pyntes særligt fint op denne dag.
Alle, der har lyst, kan give deres bidrag til pyntning af kirken ved at bringe frugt og grønt, blomster, brød, syltetøj og lignende op i kirken en halv time inden gudstjenesten. Her vil det indgå i fest-udsmykningen af kirken og blive brugt til auktion bagefter i Sognehuset.
Efter gudstjenesten bringes al frugt, grønt syltetøj, brød og lignende over i Sognehuset hvor menighedsrådet traditionen tro vært ved en beskeden frokost.
Efter frokosten er der auktion over frugt og grønt med mere til fordel for Folkekirkens Nødhjælp.
Kommentarer