Hør om solceller på materielgården i Haslev

Haslev: På onsdag inviterer Faxe Kommune alle interesserede til at komme og høre om erfaringerne med solcelleanlægget på Materielgården i Haslev
Onsdag den 19. september kan man se og høre om det store solcelleanlæg på Materielgården og få noget at vide om erfaringer med solceller i øvrigt
Materielgården har i knap tre år haft et solpanel siddende på sydvæggen. Det har produceret 22.000 kWh og dækker dermed en stor del af materielgårdens elforbrug.
Samtidig vil energivejleder Peter Bolvig fra det Grønne Hus i Køge gennemgå og fortælle om erfaringer med brug af solceller til private boliger. Hvordan sikres den bedste produktion, hvilke regler gælder, og hvordan afregnes el-forbruget.
Peter vil også berøre emnet minivindmøller og deres seneste udvikling.
Arrangementet er en del af Klimafestival Sjælland 2012 i Faxe Kommune
Det foregår på Materielgården på Bækvej 3 i Haslev, onsdag den 19. september fra klokken klokken 19:00 til cirka 20:15
Kommentarer