Terslev

Hospice pladser til Faxe kommune

Det er meget vigtigt, at der er hospice pladser nok til dem som ønsker at tilbringe den sidste tid på hospice.

Indsendt af Lizette Lilleskov Laugesen, Ternesøvej 35, Terslev, 4690 Haslev. Kandidat til Regionsråd Sjælland og Faxe Byråd for DF.

Det er også vigtigt, at hospice pladserne er fordelt rundt i hele regionen, så den døende kan forblive i nærmiljøet tæt på familie og venner.

I Region Sjælland har vi 3 hospice, beliggende i Bandholm med plads til 14, i Dianalund med plads til 12 og i Roskilde med plads til 16.

Regionen har nu afsat en pulje til 6-7 nye pladser, det er mit ønske, at disse pladser bliver et nyt hospice i Faxe Kommune, et ønske jeg deler med Folketingsmedlem og Sundhedsordfører Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti.

Allerede for 5 år siden, da der sidst blev bevilget penge til hospice i Region Sjælland, kæmpede Liselott Blixt for at få hospice til Faxe, men dengang besluttede Regionen, trods modsigelser, at udvide de eksisterende hospice.

Vi har brug for et hospice i Faxe Kommune, denne gang skal det lykkes, at få et hospice i Faxe Kommune.

Kommentarer