Høstgudstjeneste i Bråby og høstfest i Haslev
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/02/braaby_kirke.jpg)
Bråby: Der er gensyn med Per Ole Rasmussen ved høstgudstjenesten i Bråby kirke på søndag
Søndag den 15. september er der høstgudstjeneste for hele familien i Bråby kirke. Gudstjenesten bliver et hyggeligt gensyn med tidligere præst i Bråby og Teestrup, Per Ole Rasmussen.
Kirkegængerne opfordres som tidligere år til at medbringe egen høst fra haven såsom frugt, grøntsager eller blomster. Gudstjenesten starter traditionen tro med at børnene bærer de høstede ting ind i kirken.
Efter gudstjenesten er der høstfest på Troelstrupgård, Troelstrupvej 37 i Haslev. Kirkens børneklubber i Haslev sørger for mange forskellige aktiviteter for hele familien. Høsttingene fra kirken bortloddes til fordel for Syriens børn.
Det vil være muligt at købe sandwich og sodavand. Høstfesten slutter cirka klokken 14:30 med kaffe, æbleskiver og saftevand.
Alle er velkomne, uanset alder
Høstgudstjenesten foregår søndag den 15. september klokken 10.30 i Bråby kirke.
Kommentarer