Høstgudstjeneste i Roholte Kirke søndag
Roholte: Der er høstgudstjeneste med efterfølgende frokost og auktion i Roholte på søndag
Søndag den 15. september af sognepræst Carsten Ackermann høstgudstjeneste i Roholte Kirke. Kirken vil være festligt pyntet. Kirkegængerne opfordres til selv at medbringe ting fra have / køkkenbord / mark og grovkøkken.
– Salmerne og prædiken vil handle om fest og høst, og tak til altets Skaber og nadveren vil samle os, som den plejer hver gudstjeneste, fortæller sognepræst Carsten Ackermann.
Efter gudstjenesten går deltagerne til Roholte Sognehus, hvor der er frokost.
Derefter er der auktion over det medbragte frugt og grønt, bagværk, syltetøj med videre. De indsamlede penge går til Folkekirkens Nødhjælp.
Frokost og kaffe er på menighedsrådets regning.
– Har du noget at sige tak for?, spørger sognepræst Carsten Ackermann og fortsætter:
– Så kom og vær med til høstgudstjenesten.
Der er høstgudstjeneste i Roholte Kirke søndag den 15. september klokken 10.30
Kommentarer