HTT afholder opvisning på lørdag
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2014/03/gymnastik.jpg)
Haslev: Haslev Trampolin- og Turngymnaster afslutter traditionen tro vintersæsonen med en stor opvisning
Lørdag den 29. marts afslutter HTT sæsonen med en stor opvisning i Haslev Hallen. Mere end 20 forskellige hold af trampolinspringere og gymnaster i alle aldre, vil vise hvad de har trænet på hele vinteren.
Man vil også kunne se elitespringerne, der blandt andet har vundet medaljer ved både World Cup og VM i årets løb. Som gæstehold kan man blandt andet se hold fra efterskolerne i Haslev.
Ved 13-tiden uddeles Aktivprisen til en gymnast eller trampolinspringer, efter indstilling fra instruktørerne. Dernæst får en af de mange frivillige instruktører tildelt årets lederpris.
Man kan downloade programmet her
Der opkræves 50 kroner i entré for voksne. Børn under 12 år har gratis adgang.
HTT opvisningen finder sted lørdag den 29. marts fra klokken 10.00 til 16.30 i Haslev-Hallerne på Sofiendalsvej i Haslev.
Kommentarer