Haslev

HTT TeamGym Micro tog medaljer ved Jyske Mesterskaber

Se billedserie

Haslev TT Teamgym Micro piger var søndag til Åbne jyske Mesterskaber i Randers.

Søndag den 19. marts var Haslev TT Teamgym Micro piger til Åbne Jyske Mesterskaber i Randers.

Turen startede klokken 07.30 søndag morgen, hvor gymnaster, trænere og forældre mødtes ved Haslev Hallerne for at køre fælles til Randers Arena i bus. Undervejs blev hygget godt med både nybagte boller og godt humør.

– Vores 2 hold repræsenterede Haslev TT rigtig godt og hold 2 fik en 4 plads i 2 division, med 22.983 point og hold 1 fik en 3 plads og dermed bronzemedaljer med 27.833 point i 1 division, fortæller Jesper Niehues, gymnastikformand Haslev TT.

Under begge holds konkurrencer blev der bakket flot op fra tilskuerrækkerne af de medrejsende forældre og bedsteforældre.

Efter medaljeoverrækkelsen ventede en fire timers bustur hjem til Haslev og her blev der igen hygget i bussen.

– Tak til alle der deltog og bidrog til at det blev en fantastisk tur, afslutter Jesper Niehues.

Denne artikel er et læsertip. Du kan også tippe Netavisen Faxe.nu ved at sende billeder og tekst til tip@faxe.nu.

Kommentarer