HTT-Trampolinspringer i talentprogram
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2015/01/Benjamin_Martin-620x316.jpg)
Haslev: HTT-Trampolinspringeren Benjamin Salo Kjær er blevet udtaget til at deltage i TeamDanmarks talentprogram.
Sammen med 17 andre af landets største talenter er de to junior-trampolinspringere Benjamin Salo Kjær og Martin Wagner Christensen udtaget til TeamDanmarks talentprogram.
Det er første gang GymDanmark har fået gymnaster med på den eksklusive liste af sporttalenter.
Fra junior til seniorrækkerne
Formålet med udtagelsen er at hjælpe Benjamin og Martin med overgangen fra junior- til seniortrampolin. Niveauet er uhyggeligt højt hos seniorerne, og er tager nogle år, inden man kan være med i toppen.
Både vanskelighed og højde øges betragteligt, og det kræver hård, systematisk og målrettet træning. Dette parret med ungdomsuddannelse skal nok blive svært.
Derfor skal de to lære at man ikke kan få finalepladser og medaljer hele tiden. Det bliver en mentalt hård proces, men det gode træningsmiljø på landsholdet vil helt sikkert hjælpe dem på vej’.
Derfor er Benjamin og Martin udtaget
Benjamin Salo Kjær og Martin Wagner Christensen har både individuelt og sammen som synkronmakkerpar, markeret sig i indeværende sæson med en sølv-medalje ved Junior EM synkron, en 7. plads ved WAG i synkron (blev nr. 1 i kvalifikationen) og en hhv. 5. og 16. plads individuelt.
Sammen vil de udgøre stammen i dansk trampolinsport
– Benjamin og Martin vurderes til at have et meget stort internationalt potentiale i trampolinspring, hvilket deres resultater hidtil beviser. Med den rette træning vil de ad åre, sammen udgøre stammen i dansk trampolinsport og medvirke til at videreføre og hæve det aktuelle niveau for Danmarks trampolinelite. De bedste resultater er opnået i synkronspring, men med finalen ved WAGC 2014 er de individuelle resultater godt på vej. Benjamin og Martin er ikke kandidater i forhold til OL 2016, til gengæld er de potentielle deltagere i 2020, siger Elitechef Henrik Bertelsen.
Mere om Team Danmarks talentprogram
Formålet med optagelsen som Team Danmark talent er at stimulere og forbedre præstationsudviklingen. Det betyder at de får adgang til serviceydelser på samme niveau som verdensklasse atleter.
Med en forbedret service kan teamet omkring talenterne planlægge langsigtet og atleterne har fået sikkerhed for hjælp for eksterne eksperter (bl.a. diætist, sportspsykolog, fysiolog og fysioterapeut) og at de ikke længere selv skal betale for deltagelse i de internationale mesterskaber og træningslejre.
Talentprogrammet har eksisteret i to år, og består af ialt 38 talenter (heraf 19 nye i år) på tværs af idrætsgrene.
Mere om Benjamin Salo Kjær
Benjamin bor i Næstved og træner i HTT under ledelse af Anette Dalsten og Bo Tureby.
Desuden træner Benjamin tre gange ugentligt med junior- og seniorlandsholdet i Idrættens Hus under ledelse af hhv. juniorlandstræner Anette Dalsten og seniorlandstræner Bo Tureby.
Benjamin går på første år i HTX i Næstved i et fireårigt forløb.
Kommentarer