Haslev

HTT trampolinspringere til World Cup I Minsk

Benjamin Kjær og Teis Petersen.
HTT’s to ‘FIG World Class’ trampolinspringere, Benjamin Kjær og Teis Petersen har været i kamp ved årets anden World Cup konkurrence, denne gang i Minsk i Hviderusland.
Det blev til fire gode øvelser fra de to danske drenge, og med en 35. plads til Benjamin Kjær og en 53. plads til Teis Petersen af de 91 deltagere havde landstræner Anette Dalsten grund til at være godt tilfreds med indsatsen.
Søndag gælder det så deres favoritdisciplin synkronspring, hvor det bliver spændende, om de kan leve op til deres seneste flotte 5. plads ved den forrige World Cup.
I deres favoritdisciplin gik det mindre godt i den første øvelse, hvor de måtte nøjes med at få godkendt 8 spring. Deres anden øvelse gik fint, og de endte på en 9. plads på den rensede resultatliste som førstereserver til finalen.
De to HTT-springere fik endnu en god gang erfaring og inspiration til det fortsatte arbejde mod verdenstoppen i den smukke men krævende sportsgren.

Kommentarer