HTT vandt Dan Cup 3 i trampolin
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2014/09/medaljer_htt_200914.jpg)
Haslev: De lokale springere fra Haslev TT tog godt for sig af medaljerne i tredje afdeling af Dan Cuppen i trampolin 2014
Tredje afdeling af Dan Cuppen i trampolin 2014 blev afholdt lørdag den 20. september i Haslevhallen, og de lokale springere fra Haslev TT tog godt for sig af medaljerne
Især HTTs Daniel Præsts første optræden i 2 1/2 år efter en lang pause var imødeset med en vis spænding, og man må sige, at Daniel levede op til forventningerne.
Han vandt sikkert Herre A-rækken foran de tre klubkammerater Tobias Dybdahl, Benjamin Kjær og Christian Andersen. Sidstnævnte førte dog inden finalen, men et kiks i sit forsøg på en ny og sværere øvelse i finalen sendte Christian ned på 4. pladsen, Kasper Sørensen blev nummer 7.
Sara Lindahl vandt Dame A med Sara Ladegaard på 4. pladsen.
I Herre B vandt Lucas Cheung bronze foran Teis Petersen, som blev nummer 4.
På samme måde gik det i Dame C, hvor Camilla Sørensen vandt bronze foran Nanna Peetz på 4. pladsen.
I D-rækkerne blev det til en 17. plads til Sofie Eck foran Nynne Peetz, som blev nummer 18 og Emmelie Laugesen, som sluttede på 30. pladsen.
Drenge D blev et skarpt opgør mellem Joah Cheung og Alexander Lundgren, begge fra den arrangerende klub. Det blev Joah, som løb med guldet foran Alexander. Noah Pretzer blev nummer 8 og Julius Andersen nummer 23.
Samlet fik HTT samlet 287 matchpoints sammen mod Københavns Trampolinklubs 231 og Greve på 119 points, så det ser godt ud for HTT med to delkonkurrencer tilbage i årets Dan Cup.
Allerede på lørdag er der stævne i Haslevhallen igen, da der er Danmarksmesterskab for springere under 17 år i såvel individuelt som synkronspring. Der er gratis adgang, og konkurrencerne starter klokken 12.30.
Kommentarer