HTTs drenge tog DM guld
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2017/02/HTT-drenge-guld-620x390.jpg)
Haslev Trampolin & Turngymnasters U-17 drengehold genvandt lørdag DM-titlen ved DM-stævnet på hjemmebanen i Haslevhallen.
Allerede efter de indledende to runder lagde værterne sig i spidsen, og selv om finalerunden starter fra 0, var der på intet tidspunkt tvivl om HTT-drengenes gevinst.
Yngste mand på holdet Mikkel Malling lagde for med en solid holdpræstation, Alexander Lundgren fulgte trop med en høj og stilfuld øvelse, Joan Cheung sprang en solid og svær øvelse, inden Lucas Cheung kunne tage stikket hjem med en sikker, svær og stilfuld øvelse med god udstrålning.
Københavns Trampolinklubs drenge tog sølvet foran Spring Team Nordjylland.
HTTs andethold bestående af Tobias Bialas, Frederik Musmann, Julius Andersen og Magnus Bruus gjorde deres bedste, men nåede ikke finalen.
HTTs pigehold nåede finalen, men her var heldet ikke med Ann Sofie Gstrain, Sofie Eck, Ronja Sønder og Emmelie Laugesen, som sluttede på fjerdepladsen efter KTKs springere.
HTTs samlede antal danske mesterskaber i trampolinspring lyder ny på imponerende 494 stk siden det første DM i 1971.
Kommentarer