Hund død af algeforgiftning fra oversvømmet gadekær
Favrby/Faxe Ladeplads: Nabo til Favrby gadekær mistede sin hund, og advarer nu alle hundeejere om at der stadig kan være giftige alger i området efter oversvømmelsen af Favrby Gadekær.
Søndag eftermiddag legede nabo til Favrby gadekær, Anne Pedersens 2½ år gamle hund med sin bold ude på græsplænen og et par timer efter blev den pludselig lam i benene og blev akut kørt til dyrlæge. Natten til mandag døde hunden på dyreklinikken.
Ifølge dyrlæge Dorthe Jacobsen er der ingen tvivl om at hunden døde af en algeforgiftning, idet en blodprøve har afsløret giftstofferne i hundens blod.
Favrby Gadekær gik i sidste uge over sine bredder efter den voldsomme regn. Anne Pedersen og hendes mand Johnny Sørensens have blev fyldt med skidt og alger samt døde fisk.
Beredskabet pumpede i fire dage før vandet var væk. Vandet blev via slanger ledt ned i Hestehaven ca. 500 meter væk, men beboerne har stadig de sundhedsskadelige alger i deres haver, og det er tydeligt at blomster og stauder har taget skade og der lugter ikke godt. Ved Hestehaven kan der også forekomme giftige alger.
Det er ikke helt usædvanligt med oversvømmelser i haven på Kissendrupvej 22, men det plejer at være om efteråret. Kloakkerne i området er fra 1842 og de gamle lerrør er knækket og revnet mange steder. Anne og Johnny har fået skiftet et gammelt rør i haven ud med nye plasticrør for en 6-7 år siden, og det har hjulpet.
Værre så det ud hos naboen i nr. 24, her kom kloakvandet op i bl.a. badeværelset. Der kom så meget vand, at det skubbede dækslet til drikkevand’s målerbrønden op i nr. 22, så Vandværket har været ude for at tjekke om drikkevandet er i orden.
Oversvømmelserne er taget til i hyppighed siden genboen har etableret en lille sø, med overløb til gadekæret. Både Kissendrupvej 22, 24 og 26 samt Hestehavevej 16 og 18 har været berørt af oversvømmelsen.
Se flere fotos på Facebook
Kommentarer