Hundetræning hos Dansk Politihundeforening i Haslev
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2014/08/hundetraening_haslev.jpg)
Haslev: Hunde i alle aldre og størrelser – også blandingshunde – kan deltage i politihundeforeningens lydighedstræning
Mandag den 18. august klokken 18:30 og igen onsdag klokken 18:30 er det tid til hundetræning hos dansk politihundeforening i Haslev.
Man skal ikke have en politihund, for at træne i Dansk Politihundeforening. Alle hunde kan være med på lydighedsholdene, og alle er velkommen – store og små hunde uanset alder – også blandingshunde. Hundens alder har ingen betydning.
Hunde har – foruden mad, frisk luft og motion – brug for opmærksomhed. Den nemmeste måde at opfylde dette behov på, er igennem træning. Hunden elsker at løse opgaver, og den vil gøre alt for sin fører, så den får ros.
– Vi træner vores hunde efter gode og sunde positive principper, så hunden altid har lyst til at arbejde for os, og så ”kammeratskabet” mellem hund og fører forbliver positivt og udviklende, fortæller Hanne Nielsen og fortsætter:
– Vi hjælper ejeren til at forstå hundens ”sprog” og træner desuden de gængse øvelser: sit, dæk, gå pænt, apport , indkald og så lærer vi ejerne, hvordan man kan aktiverer og motiverer sin hund , ved hjælp af for eksempel søgeopgaver, som man kan lave både i haven og indenfor.
Lydighedstræningen medfører hurtigt at hundeejeren opnår bedre kontakt til deres hunde, samt at hundene udvikler sig og bliver nemmere at have med at gøre i hverdagen.
Man kan finde info på klubbens hjemmeside www.dphf.dk.
Kurset forløber over 10 gange. Prisen er for det samlet kursus, inklusive kursusbevis, er 500 kroner.
Tilmelding til Hanne Nielsen på telefon 22 24 17 85 eller e-mail: lydighed@dphf.dk
Medbring venligst gyldig vaccinationsattest og forsikring. Hvalpene skal være mindst 12 uger gamle. Deltagerne bliver delt op på hold efter hundenes størrelse og alder. Med max 8 på hvert hold
Dansk politihundeforening i Haslev starter nye hold mandag den 18. august klokken 18:30 på Bråbyvej 79, (den gamle losseplads).
Faxe.nu støtter aktive foreninger, klubber og lokale ildsjæle, og bringer nyt om kommende arrangementer og begivenheder i Faxe-området. Oplysninger og fotos samt information om arrangementer osv. kan sendes pr. e-mail til tip@faxe.nu. Det er gratis.
Kommentarer