Hus nedbrændt i Vestergade i Faxe
Faxe: Et nyrenoveret hus i Vestergade i Faxe nedbrændte onsdag aften ved en voldsom brand.
Onsdag den 5. oktober klokken 18.50 lød alarmen på Midt- og Sydsjællands Brand og Redning’s brandstation i Faxe. Meldingen lød på brand i et hus på Vestergade i Faxe.
Huset havde et nyt ståltag, hvilket gjorde slukningen vanskelig, idet ilden hurtigt bredte sig under taget og videre til resten af huset. Det skriver faxenyt.dk.
Derfor blev der tilkaldt en stor kran fra Beredskabsstyrelsen i Næstved, der kunne tage stålpladerne af taget. Der blev også rekvireret assistance fra station Haslev samt de frivillige brandmænd.
Branden betød at både Vestergade, Blegdammen, Bagerstræde og Vinkældertorvet var afspærret.
Kommentarer