Hus på Kissendrupvej sendt på tvangsauktion
Faxe Ladeplads: Fogedretten i Næstved oplyser at en panthaver har begæret ejendommen Kissendrupvej 16 på tvangsauktion
Ejendommen på Kissendrupvej 16 er beliggende i landzone i udkanten af Faxe Ladeplads relativt tæt på skole, station og indkøb.
Stuehuset på 82 m² er opført 1917 i pudset teglsten med stråtag. Der er træ/plankegulve og trælofter samt termovinduer i huset. Der er klinkegulv i bryggers, badeværelse og toilet.
Ud over stuehuset er der to sammenbyggede længer på henholdsvis 120 m² og 80 m². Her er tagbelægningen ondolinetagplader.
Stuehuset indeholder: Gang, hvorfra der er adgang til et gæstetoilet og bryggers, køkken med hårde hvidevarer, i åben forbindelse med vinkelstue, hvor der er synlige bjælker, samt at badeværelse og et værelse, hvorfra der er udgang til have. 1. salen på 40 m², indeholder et uudnyttet loftrum samt 1 værelse på cirka 20 m2.
I den ene udhusbygning, er der et anneks med indgang, kammer, stue, køkken samt et “værelse”. Køkkenet er ifølge ejeren ikke tilsluttet vand. Annekset er ikke registreret som boligareal i BBR. Resten af udhusbygningen indeholder garage og en staldbygning med 3 bokse.
Ejendommen er generelt velholdt.
Grunden, på 28.736 m², er udlagt som en lille have og et jordtilliggende udlagt med hestefolde og en lille sø.
Ejendommen opvarmes via oliefyr, men at der ikke er registreret olietank. Vandet kommer fra et såkaldt privat, alment vandforsyningsanlæg. Kloak: Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg.
Ejendomsværdien udgør 1.250.000 kroner. Ejendommen er sidst handlet den 27. oktober 2008 for 2,2 mio. kroner.
Tvangsauktionen afholdes mandag den 17. december klokken 10:30 ved Retten i Næstved.
Kommentarer