Huset fik Kulturprisen overrakt i fredags
Faxe Ladeplads: Kulturprisen 2014 blev i fredags overrakt til Huset på Hovedgaden i Faxe Ladeplads, ved at festligt arrangement i Huset.
Fredag den 10. april overrakte viceborgmester og formand for Erhvervs- og Kulturudvalget Dorte Nybjerg Kulturprisen 2014 til HUSET på Hovedgaden i Faxe Ladeplads til formand Bent Bertram fra Faxe Ladeplads Borger- og Erhvervsforening (BEF).
Læs også: Kulturprisen overrækkes til Huset den 10. april
Erhvervs- og Kulturudvalget havde særligt lagt vægt på det store engagement og opbakning til de forskellige arrangementer i HUSET, da de valgte at give prisen til det nye kultursted i faxe Ladeplads.
Siden Faxe Ladeplads Borger og Erhvervsforening, BEF købte HUSET af kommunen for et år siden, er det gået stærkt med istandsættelsen. Allerede nu benytter 15 forskellige grupper HUSET som mødested, og kun et år efter overtagelsen kører kulturhuset uden røde tal på bundlinjen.
Kulturprisen er et stort skulderklap til den seje flok af frivillige, der efter 15 års gulvarbejde endeligt har fået tag over eget hoved lød det i begrundelsen.
Efter overrækkelsen var der fine musikalske indslag fra flere af Huset’s brugere. Alle er velkomne til arrangementerne i Huset, hvor der er noget for enhver smag og alle aldre.
Kommentarer