Samfund

Lillely – Et hus under stor forvandling

Huset Lillely, som er beliggende på Bytoften i Førslev, er for tiden under den helt store totalrenovering.

26 årige Dan Jensen overtog i sensommeren 2011 huset Lillely på Bytoften i Førslev og siden da har han brugt en masse arbejdstimer på sit enorme enmands-projekt med at realisere sin drøm om det perfekte hjem.

I weekenden måtte han dog have familie og venners hjælp da hele tagkonstruktionen skulle udskiftes og dette var trods alt mere end hvad en mand kunne klare helt alene, men allerede søndag aften kl. 19 stod huset klar med den helt nye tagkonstruktion og 1.sal og nu skal alt det indvendige under tagpladerne så laves færdig.

I tiden fra overtagelsen og frem til nu har Dan Jensen brugt det meste af sin fritid med at renovere hele underetagen lige fra gulv til loft.

Da Faxe.nu lagde vejen forbi lørdag formiddag fortalte Dan Jensen at han regner med at være helt færdig med sit hus i 2013 og til den tid, så har han været igennem enhver lille krog af huset og sikret sig at alt er som det skal være.

 

Kommentarer