Hvad betyder den nye skolestruktur for din familie?
Faxe Kommune: Byrådet vedtog torsdag den 9. februar en ny skolestruktur i Faxe Kommune
Beslutningen betyder at de eksisterende skoler og skoledistrikter nedlægges, og der i stedet oprettes 3 nye områdeskoler med tilhørende 3 nye skoledistrikter.
Læs også: Skolestrukturen vedtaget – hvad sker der nu?
Politikerne lovede dengang forældrene at der ved indskrivning og klassedannelse i videst muligt omfang blive taget hensyn til;
- At søskende kan gå i samme afdeling.
- At færrest mulige elever kommer til at gå på en afdeling langt fra hjemmet, der kræver befordring – med mindre de selv ønsker det, som et led i det frie skolevalg.
- At eleverne i størst muligt omfang kan benytte de offentlige åbne ruter i deres transport, så det kun i sjældne tilfælde vil være nødvendigt med kørsel via lukkede kommunale ruter.
Jeppe og Jennifer Larsen, Bøgebakken i Lille Spjellerup, fik for nylig besked om at deres 5-årige søn ikke kan starte på Hylleholt Skole efter sommerferien, på trods af at hans søster på 9 år, går på skolen.
Læs også: Opråb fra de ekskluderede i Fakse Ladeplads!
– Vi har nu har valgt, at vores søn går et ekstra år i børnehave. Derefter håber vi at få en plads til vores søn på Hylleholtskole, men kan ikke få en garanti herfor, siger Jennifer til Faxe.nu
Redaktionen på Faxe.nu vil meget gerne høre fra andre familier, der er blevet berørt af den nye skolestruktur.
Send din beretning om hvad den nye skolestruktur betyder for din familie til tip@faxe.nu.
Kommentarer