Hvem skal have 2012 priserne?
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/09/haslev_raadhus.jpg)
Faxe Kommune: Erhvervs- og Kulturudvalget uddeler hvert år fire priser, der skal ses som et skulderklap til de personer, der har gjort noget særligt i 2012
Formålet med priserne er at vise at Faxe Kommune påskønner initiativ, engagement og gejst og anerkender personer, hold med flere der er med til at gøre en forskel
Mesterskabsprisen uddeles til alle udøvere og hold, der har vundet guld, sølv eller bronze ved OL, VM, EM, NM eller DM. Prisen består af et diplom samt 500 kroner per person for den personlige præstation eller 1.000 kroner per hold for holdpræstationen. Foreninger eller enkeltpersoner er selv ansvarlige for at tilmelde medaljevindere.
De øvrige priser; Fritidsprisen, Kulturprisen og Ungdomslederprisen, der hver består af et diplom samt 5.000 kroner, uddeles efter indstilling af egnede kandidater. Med andre ord er det op til kommunens borgere at indsende forslag til hvem der skal have årets priser.
Sidste frist for indstilling til priserne er mandag den 14. januar 2013. Læs mere på kommunens hjemmeside hvor man også kan indstille kandidater.
Herefter udvælger Erhvervs- og Kulturudvalget vinderne blandt de indstillede. Prismodtagere bliver efterfølgende kontaktet af Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice og inviteret til prisuddelingen.
Her kan man se hvem der har vundet de forskellige priser i de forgangne år.
Kommentarer