Hver fjerde i Faxe får ingen uddannelse
Faxe Kommune: Faxe er den kommune i Region Sjælland der har sværest ved at opfylde de nationale målsætninger på uddannelsesområdet
En ny analyse af danske børn, der forlod 9. klasse i perioden fra 1995 til 2000, viser at Faxe, Kalundborg og Odsherred er blandt de ti kommuner i hele landet, der er længst fra at nå de målet, der er at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse og 25 procent en lang videregående uddannelse.
Men i Faxe får hver fjerde slet ikke får en ungdomsuddannelse, i Kalundborg og Odsherred er det hver femte.
I det hele taget ser det skidt ud for Region Sjælland, idet Holbæk, Slagelse, Stevns, Vordingborg og Lolland er blandt de 25 kommuner, hvor færrest unge får en uddannelse.
I Hørsholm, hvor flest unge får en uddannelse, er det ni ud af ti, der får en ungdomsuddannelse og hver femte, der får en lang videregående uddannelse.
– Unge med højtuddannede forældre har en langt større chance for selv at få en videregående uddannelse, siger Lars Benjaminsen fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, til Ugebrevet A4.
Kommentarer