Læserbrev:  Er I tilfredse med folkeskolen som den er nu? Er den en optimal ramme om gode dage med nyttig livsforberedelse for vore børn?

Indsendt af: Hanne Løkke Winther, lærer og produktudvikler, Frederiksvej 5, 4654 Faxe Ladeplads

Trives lærerne? Er forældrene tilfredse? Roser efteruddannelserne deres nye elever for dygtighed og kompetence? Er de unge egnede til erhvervslivet? Til privatlivet?

Svaret er nej!

”Verdens bedste folkeskole” er rent faktisk i krise. Kun få børn elsker at gå i skole efter det første år. Ulyst til at lære, dårlige arbejdsvaner, lav selvtillid, mobning og kedsomhed er almindeligt. Mange flygter i håb om, at private skoler er bedre.

En længere skoledag er uundgåelig, hvis vore børn skal lære alt det de har brug for på en god måde. De er ikke tomme dunke, som man kan fylde på nonstop i 6 timer. Tid til tryghed og social udvikling, motion, leg og fordybelse er nødvendig i læringsmiljøet. De ”tunge fag” bør ligge om formiddagen. Fortællefag, temaundervisning og kreative fag bør ligge om eftermiddagen. Fleksible grupper og trindelt fagundervisning, støttet af IT, vil være naturlige elementer i en ny struktur.

Vores skole er bunden af ældgamle traditioner og logistik. Elevtal, lærertimer, lektionsplaner og fysiske rammer styrer planlægningen. Uden oprør accepterer vi, at en klasse har min. 25 små personligheder med forskellige evner, interesser og læringsstile. For læreren er det nok 100 børn/dag. Hver enkelt elev kræver individuel kontakt og feedback om sit hjemmearbejde i løbet af de 45 min. som en lektion normalt varer. Derudover skal læreren nå at gennemgå nyt stof og samle op på aktuelle begivenheder. Det er betingelserne. Og de er jo dybt frustrerende.

Selv om det var det mest spændende og vigtige arbejde, jeg nogensinde har haft, forlod jeg skolen efter 14 år. Jeg var udmattet, men stolt af min indsats. Ikke engang de efterfølgende jobs med at undervise indvandrere, politikere og narkomaner kom op på siden af det.

De, der mener, at skolen er optimal, må stå frem. Fortæl hvad I er tilfredse med. Hvis I har bedre ideer end ministeriet, der har sat sig ind i alle de mange nyere undersøgelser af undervisningseffekt, så lad os diskutere dem. Især vil det være relevant at høre de positive ord fra lærerne, som vil strejke for at bevare deres arbejdsbetingelser. Måske handler denne krise mere om belastning af lærerne end om forberedelsestimer. For hvis skoledagen tilrettelæges bedre, kan livet både for eleverne og lærerne som helhed blive bedre.

Men sporene fra utallige kiksede opdateringer af skolen skræmmer. Jeg forstår godt at tilliden er begrænset. Tiden kræver dog, at vi nu må gå efter en egentlig reform. Udfordringen er grundlæggende for vores eksistens. Hvis vi i Danmark skal tjene mere end andre samfund, må vi være bedre end de andre. Det betyder at alle vore børn skal rustes bedst muligt til enorme krav og global konkurrence.